søndag den 1. maj 2016

Forbindelser til læring

Er i gang med masteropgaven på MIL, hvor +Søren Barsøe og jeg fordyber os i måder at forstå og styrke netværksdannelse på.

Vi definerer et begreb, som vi kalder for læringsforbindelser, der skal forstås som et mix af forbindelser til læring fra såvel digitale som analoge kilder.


Vi afprøver et didaktisk koncept i den åbne skole, hvor målet er at udvikle et stærkt koncept, som interesserede deltagere efterfølgende kan få glæde af i forskellige former for lærende netværk.

Følg gerne med her på bloggen, da det er tanken at formidle resultaterne videre, når de engang er blevet bearbejdet.


fredag den 5. februar 2016

Godt i gang med Big Data

For mig kommer mennesket altid før teknikken, men…

Vidst du, at Google allerede tilbage i 2012 forudså influenzaepidemier før lægerne? Google baserer deres prognoser på søgeord, frem for lægerne, der baserer data på lægernes indberetninger/symptomer.

Hvad har det så med dig at gøre? Ja det er jo altid svært at spå om fremtiden, men jeg kaster mig alligevel ud i det. Jeg forudser, at begrebet BIG DATA bliver en væsentlig del af forståelse af begrebet læring. Ikke at jeg tror, at mennesket kommer til at lære på en anden måde, men at vi som mennesker kommer til at forstå, hvad læring er for noget – hvad der har effekt, hvorfor og hvornår! Vi får med andre ord et bedre overblik over sammenhængen mellem hvad vi tro vi gør – og hvad vi egentlig gør. Målet er at hjælpe barnet bedst muligt. Nogle opfatter det som kontrol, skræmmende og ret Big Brother-agtigt, mens andre ser det som en ny mulighed for at forstå sammenhænge. Min påstand skal lyde, at det vil være her uanset om vi bryder os om det eller ej - både privat og professionel!

Mit forslag er derfor, at du finder headset, popcorn og cola frem og kommer i gang med at se lidt informationer om emnet, når du har 15 ledige minutter.

Jeg har samlet tre forskellige pg korte bud, som gør et svært emne forståeligt for os almindelige dødelige.

1: Godt i gang med Big Data - til den har hellere ser filmen end læse bogen (2:05 min)



Teaser til Moneyball (Til jer piger - Brad Pitt har hovedrollen ;-)) Se gerne hele filmen for mere info.

Uddybende forklaring til filmens faglige pointer, kan ses her.

2: Til den der vil have det serveret direkte ift. datadreven skole (6:06 min)

Den henvender sig direkte på læring i skolesammenhænge. Her er det Steve Schoetteler, der italesætter udfordringen.


3: Til den der vil forstå Big Data i lidt større sammenhænge end alene skole/dagtilbud (4:47 min)

Jeg anede faktisk ikke, at statistik kan fortælles så indlevende og underholdende. :-) Det er Hans Roling, der formår det i denne omgang.


For mig er Big Data blot en lille flig af et samlet billede af menneskets læring. Jeg tænker, at uddannelsessektoren står over for et kæmpe efter videreuddannelses udfordring på alle aktørniveauer? Big Data rummer et stort potentiale for ny indsigt i begrebet læring, men anvendelse af Big Data fordrer også en række forudsætninger for at kunne træffe de rigtige beslutninger på det rigtige grundlag. Spørgsmålet er, om vi i professionelle sammenhænge er rustet til det?

Jeg bygger ovenstående på observationer og tanker, jeg har gjort mig ifm. mit studie på masteruddannelsen i it og læring, en studietur om Big Data, samt egne tanker og erfaringer omkring emnet. Det er ikke big data, men blot et første forsøg på, at dreje dagsorden over på et område, som jeg tror vil berøre os alle. Tro mig – det er allerede i fuld gang, men nu er du bevidst om det. ;-)

God studielyst - vi ses i fremtiden…

mandag den 18. maj 2015

Lucidpress - opgradering af diskplads

Sådan får du 10 Gb til Lucidpress frem for de oprindelige 5 Gb

Brug for mere diskplads til Lucidpress?


Det er nu muligt at få opgraderet sin diskplads fra 5 Gb til 10 Gb. Jeg har netop fået det gjort til 4500 brugere - vel og mærke ganske gratis. ;-)

Du skal bede din lokale administrator af Google for Education om, at sende en mail til Lucidpress - mere skal der ikke til. Se herunder!


Din lokale administrator skal skrive her: http://support.lucidpress.com/home