tirsdag den 28. april 2015

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

Slides fra oplæget på Undervisningsministeriets konference på Munkeberg Hotel

Sammen med Birgitte Ingsø Michelsen fra LærDansk, holdt jeg i dag et oplæg om Google for Education i sprogfagene. Mit oplæg var en generel introduktion, mens Birgittes handlede mere om konkrete afprøvede forløb. Se begge oplæg her og brug det frit i din egen praksis.





Se mere om konferencen her: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Uddannelser-til-voksne/Overblik-over-voksenuddannelser/Dansk-for-voksne-udlaendinge/Efteruddannelse-og-konferencer

mandag den 27. april 2015

Undersøgelse om brugen af sociale medier til videndeling

Bruger du sociale medier for at opnå viden?

I forbindelse med mit studie på masteruddannelsen - MIL - Master i it og læring, laver min studiegruppe en undersøgelse. Vi er optaget af, hvorledes det personlige læringsnetværk - PLN - kan bidrage til øget viden til brug i egen praksis. Vi er især optaget af, hvorledes sociale medier kan bidrage til vidensforøgelse og om det overhovedet er noget andre bruger?

Vi har stærkt brug for din hjælp og håber du kan hjælp os med at blive klogere på denne del. Alle data behandles anonymt med mindre, du som deltager selv angiver andet sidst i spørgeskemaet!

Vi vil bede dig sprede linket i dit eget PLN! http://goo.gl/G22pjv